Hypnoseterapi mod angst og uro
Find mere ro i dig selv og slip de tanker, der holder dig tilbage
Angst
Angst kan vise sig på mange måder. Måske fylder bekymringer og overtænkning meget, måske mærker du uro i kroppen, hjertebanken eller frygt – eller måske begynder angsten at begrænse, hvad du tør gøre i din hverdag.
Selvom du godt ved, at der ikke nødvendigvis er noget at være bange for, kan kroppen og tankerne reagere, som om der er. Det kan være frustrerende, fordi angst ikke altid er noget, man bare kan tænke sig ud af.
Med terapi og hypnoseterapi arbejder vi med de tanker, følelser, reaktioner og underbevidste mønstre, der kan være med til at holde angsten i gang. Vi tager altid udgangspunkt i dig og din situation og arbejder i et tempo, hvor du kan føle dig tryg undervejs.
Målet er, at angsten skal fylde mindre, så der bliver mere plads til ro, frihed og de ting, du gerne vil kunne gøre i dit liv.
Uro og overtænkning
Måske kender du følelsen af, at tankerne aldrig rigtig holder fri. Du analyserer, bekymrer dig, gennemgår situationer igen og igen eller forsøger hele tiden at være et skridt foran.
Når tankerne kører, kan det være svært bare at beslutte sig for at stoppe dem. Ofte ligger der automatiske reaktioner og mønstre bag, som du måske har haft med dig længe.
Gennem terapi og hypnoseterapi kan vi arbejde med det, der ligger bag uroen og overtænkningen, så du får mulighed for at skabe nye måder at reagere på.
Målet er ikke, at du aldrig skal bekymre dig igen – men at tankerne ikke skal have lov til at styre så meget. At du kan finde mere ro i dig selv og bruge din energi på det liv, der foregår lige nu.
Søvnproblemer
Måske er du træt, men så snart du lægger dig til at sove, begynder tankerne at køre. Du vender og drejer dig, vågner i løbet af natten eller mærker en uro i kroppen, som gør det svært at finde ro.
Stress, bekymringer og tankemylder kan påvirke vores evne til at falde til ro. Og jo mere du begynder at bekymre dig om ikke at kunne sove, desto mere kan søvnen komme til at fylde.
Med terapi og hypnoseterapi kan vi arbejde med den uro, de tanker og de automatiske mønstre, der kan være med til at holde dig vågen. Hypnose kan samtidig bruges til at skabe en tilstand af ro og afslapning, hvor både krop og sind får mulighed for at falde mere til ro.
Målet er, at søvnen igen kan få lov til at være noget, der kommer mere naturligt uden at du skal kæmpe så meget for den.
Eksamensangst
Måske har du forberedt dig godt, men når eksamen nærmer sig, tager nervøsiteten over. Tankerne kører, kroppen reagerer, og pludselig kan det være svært at få adgang til alt det, du faktisk godt ved.
Eksamensangst handler ikke nødvendigvis om, hvor godt du kan dit fag. Frygten for at fejle, forventninger til dig selv eller tidligere oplevelser kan være med til at skabe en stærk reaktion, når du skal præstere.
Gennem terapi og hypnoseterapi kan vi arbejde med de tanker, følelser og reaktioner, der bliver aktiveret omkring eksamen. Vi kan blandt andet arbejde med mere ro, tillid til dig selv og nye måder at møde eksamenssituationen på.
Målet er ikke nødvendigvis at fjerne al nervøsitet, men at den ikke skal stå i vejen for, at du kan vise det, du kan.
Præstationspres
Måske mærker du et konstant pres for at præstere – på arbejdet, i studiet eller i dit privatliv. Tankerne kan kredse om ikke at være god nok, frygten for at fejle eller behovet for hele tiden at bevise dit værd.
Præstationspres kan hænge sammen med gamle overbevisninger og mønstre omkring, hvad der skal til for at være god nok eller værdifuld. Selvom du rationelt ved, at du ikke behøver være perfekt, kan kroppen og tankerne stadig reagere, som om du skal.
Gennem terapi og hypnoseterapi kan vi arbejde med de mønstre og reaktioner, der ligger bag presset, og styrke din evne til at møde krav og forventninger med mere ro og tillid til dig selv.
Målet er ikke, at du skal holde op med at ville noget, men at dine ambitioner ikke skal koste dig din ro eller dit selvværd.
Fobier og specifik frygt
Måske ved du godt, at din frygt ikke står mål med den situation, du befinder dig i, men kroppen reagerer alligevel. Hjertebanken, uro, panik eller en stærk trang til at undgå det, du er bange for, kan føles meget virkelig.
Det kan være frygt for at flyve, gå til tandlægen, edderkopper, højder eller noget helt andet. Fælles for mange fobier er, at reaktionen kan komme automatisk, længe før du når at tænke dig ud af den.
Gennem terapi og hypnoseterapi kan vi arbejde med de reaktioner og associationer, der ligger bag frygten. Hypnose giver mulighed for at arbejde med de underbevidste processer, som kan være med til at fastholde reaktionen, altid med udgangspunkt i dig og i et tempo, hvor du føler dig tryg.
Målet er, at frygten skal fylde mindre og begrænse dig mindre, så du får større frihed til at gøre de ting, du gerne vil.
Spørgsmål og svar
Hvad er hypnoseterapi?
Hypnoseterapi er en terapeutisk metode, hvor du guides ind i en afslappet og fokuseret tilstand (hypnose), hvor underbevidstheden bliver mere modtagelig for forandringer. Her arbejder vi med at slippe gamle mønstre, traumer og begrænsende overbevisninger.
Kan alle hypnotiseres?
Ja, de fleste mennesker kan gå i hypnose, hvis de ønsker det og er åbne for processen. Det kræver ikke, at du “tror” på hypnose – men at du er villig til at give slip og følge guidningen.
Mister jeg kontrollen under hypnose?
Nej, du mister ikke kontrollen. Du er hele tiden bevidst og kan til enhver tid stoppe sessionen. Hypnose er en samarbejdsproces, og du er i kontrol hele vejen.
Hvad kan hypnoseterapi hjælpe med?
Hypnoseterapi kan bruges til mange emner, fx:
- Lavt selvværd
- Angst eller uro
- Jalousi
- Vægttab og sundere vaner
- Søvnproblemer
- Usikkerhed i parforholdet
- Blokeringer ift. mål og drømme
Hvor mange sessioner skal jeg have?
Det afhænger af, hvad du ønsker at arbejde med. Mange oplever effekt allerede efter 1-2 sessioner. Ved dybere problematikker anbefales typisk et forløb på 3-6 gange.
Hvordan foregår en session?
Vi starter med en samtale om det, du ønsker at arbejde med. Derefter guider jeg dig i hypnose, hvor vi arbejder med at ændre det, der begrænser dig. Til sidst taler vi kort om, hvad du har oplevet.
Kan hypnose få mig til at gøre noget, jeg ikke vil?
Nej. Hypnose kan ikke få dig til at gøre noget imod din vilje. Din underbevidsthed vil beskytte dig – og du vil altid kunne sige nej.
Er hypnose det samme som søvn?
Nej. Du er i en dyb, afslappet tilstand, men du sover ikke. Du er opmærksom og kan huske det meste bagefter.
Kan hypnose hjælpe mod angst?
Hypnose kan bruges som en del af arbejdet med angst og uro. I terapien arbejder vi med de tanker, følelser, kropslige reaktioner og underbevidste mønstre, der kan være med til at holde angsten i gang. Forløbet tilpasses altid dig og det, du oplever.
Hvad hvis jeg ikke ved, hvorfor jeg har angst?
Det behøver du heller ikke. Du kan sagtens opleve angst eller uro uden at forstå, hvor reaktionen kommer fra. Vi tager udgangspunkt i det, du oplever nu, og undersøger sammen det, der er relevant for dig undervejs.
Kan hypnose hjælpe med overtænkning og indre uro?
Hypnose og terapi kan bruges til at arbejde med de automatiske tanke- og reaktionsmønstre, der kan ligge bag overtænkning og uro. Målet er ikke, at du aldrig skal bekymre dig igen, men at tankerne og uroen får mindre magt over din hverdag.
Kan hypnose bruges ved fobier og specifik frygt?
Hypnose kan indgå i arbejdet med fobier og specifik frygt, eksempelvis flyskræk, tandlægeskræk eller frygt for edderkopper. Vi arbejder med de reaktioner og associationer, der aktiverer frygten, og tilpasser altid arbejdet til dig og din situation.
Hvad mine kunder siger
Hypnosen var en virkelig behagelig oplevelse, hvor jeg kom dybt ind i mig selv. Jeg fik indsigt i, hvor jeg henter energi, og hvor jeg ønsker at bevæge mig hen. Det gav mig mulighed for at åbne op for det, der holder mig tilbage, og begynde at ændre gamle mønstre. Jeg kan varmt anbefale hypnose hos Joy - ManiVi
Jeg var i et forløb hos Joy omkring jalousi. Efter forløbet nu er færdigt, føler jeg mig mere elsket og har fået et stærkere selvværd. Jeg har lært meget om mig selv, og at jeg er lige præcis som jeg skal være. det har fået mig til at reflektere over, hvad der egentlig er godt for mig, Desuden er jeg slet ikke længere så jaloux som før og jeg føler mig som en lettere, mere lykkelig udgave af mig selv. de værktøjer jeg har fået med mig, gør at jeg selv nemmere kan holde fast i den følelse fremover.
Jeg anede ikke, hvor meget der lå og spænder ben for mig under overfladen, før jeg prøvede hypnose hos Joy. På bare få sessioner begyndte jeg at mærke en ny ro og tro på mig selv. Det mål jeg længe har drømt om, føles nu ikke umuligt. Det er svært at forklare, men det virker bare.
Jeg har haft voldsom flyskræk siden mine teenageår og undgik i mange år helt at flyve. Efter én hypnosesession hos ManiVi kunne jeg mærke en tydelig forandring, og kort tid efter sad jeg på et fly uden panik eller uro. Det føltes helt uvirkeligt. Hypnosen hjalp mig med at slippe noget, jeg troede var en fast del af mig.
Har du spørgsmål?
Kontakt mig og lad os manifestere dine mål sammen.